
Så er vi nået til det sidste foredrag i denne sæson, og vi kommer vidt omkring, nu skal vi også til Grønland.
Tidligere chef for Slædepatruljen Sirius Rasmus Rohde gæster os med ”Et foredrag om kampen mod tyskerne og Slædepatruljen Sirius.”
Hør de utrolige historier når Rasmus Rohde åbner vinduet til den arktiske hverdag i Nordøstgrønland, og giver et indblik i en af de mest særprægede arbejdspladser i det danske rigsfællesskab.
I vinterhalvåret sker patruljeringen med hundeslæde. Overnatning foregår i telt, depothytter eller gamle fangsthytter fra pelsjægernes storhedstid i 1920’erne og 1930’erne.
Under 2. verdenskrig forsøgte den tyske Kriegsmarine at oprette vejrstationer langs kysten. Dette blev forpurret af Slædepatruljen, en kamp, som kostede menneskeliv på både dansk og tysk side. I dag patruljerer Sirius langs områdets kyster.
Det foregår i Rytterskolen, Hovedgaden 14, Ølsted kl. 14,00-16,00. Det koster kr. 50,00 at deltage; men så får du også kaffe og hjemmebag til. Du kan betale kontant eller med MobilePay, når du kommer.
Du behøver ikke at tilmelde dig; men der er begrænsede pladser, så vil du være sikker, så kontakt Hanne, tlf. 47 74 95 84, mail: 1308hanne@gmail.com eller Ruth, tlf. 47 74 95 35 mail: rut-hpl@youmail.dk
Alle er velkommen. Vi glæder os til at se dig – og tag gerne naboen med.