Gudstjenesten
Sognepræst Lene Flensted Johansen:
Har vi den gudstjeneste vi gerne vil have?
Igennem de seneste mange år, har man i kirkelige kredse arbejdet med gudstjenesten med udgangspunkt i spørgsmålet: ”Er gudstjenesten som vi har den i dag med de muligheder for lokale- og teologiske tilpasninger, som er beskrevet i Den kongeligt autoriserede ritualbogen af 1992, som ligger til grund for gudstjenesten i alle landets kirker, som hører til Den danske Folkekirke, er den stadig den form for gudstjeneste, som er den vi fortsat skal have eller skal der ændres på noget og i så fald hvad?”
Uanset hvordan det går med det arbejde i de forskellige kirkelige udvalg, så har det her hos os i Kregme kirke og sogn inspireret os til at stille skarpt på gudstjenesten og inspireret os til os selv det samme spørgsmål. For når vi holder gudstjeneste, oplever vi, at vi rent faktisk har tre måder vi holder gudstjeneste på. En når vi har gudstjeneste kl. 9.00, en anden når vi har gudstjeneste kl. 10.30 og endelig en tredje måde, når der er dåb. Det er ikke fordi vi taler om store variationer i gudstjenesten i de tre måder, vi holder gudstjeneste på. Men at de er forskellige, er der ingen tvivl om og afgørende for det er dels tidspunktet og hvorvidt, der er dåb eller ej.
I Kregme sogn og kirke deler vi administration og præster med Ølsted sogn og kirke. Hver søndag skal der holdes gudstjenester begge steder og derfor afholdes der på skrift gudstjenester kl. 9.00 og kl. 10.30. Af praktiske og tidsmæssige årsager (præst og organist skal pendle mellem de to kirker imens den øvrige kirkelige betjening hører til hver sin kirke) har det været nødvendigt at lave den umiddelbart kortest mulige form for gudstjeneste, der kan laves udfra den kongeligt autoriserede ritualbog til den tidlige gudstjeneste, imens vi i forhold til den sene gudstjeneste har forsøgt at fastholde den fulde og hvis det er tilfældet den mere højtidelige gudstjenesteform. Der er 3 bibellæsninger fremfor to, som i den tidlige. Trosbekendelses synges fremfor siges, som i den tidlige. Og nadverritualet er længere og giver plads til at menigheden inddrages mere igennem en vekslen mellem præst og menighed gennem tiltale og svar.
Når vi har dåb, så er der nogle enkelte dele i gudstjenesten, der ændrer sig og måske stærkest, når vi har dåb i den sene gudstjeneste. Når der er dåb siges trosbekendelsen, den synges ikke. Ej heller synges det vers, som vi i Kregme kirke ellers har tradition for at synge efter trosbekendelsen, når vi synger den, alene for at komme eventuelle kirkefremmede blandt dåbsfølget imøde – dette gælder ivrigt både for den tidlige og den sene gudstjeneste, når der er dåb. Og endelige, når der er dåb i den sene gudstjeneste, er der i lighed med den tidlige gudstjeneste også selvom der er dåb, kun to bibelske læsninger og på den måde kommer den tidlige og den sene gudstjeneste med undtagelse af nadverritualet til at være fuldstændig identiske. Er det godt eller skidt, det kan være svært at svare på og det kan der muligvis også være mange holdninger til.
I Kregme kirkes menighedsråd synes vi dog, at det kalder på en afklaring og stille os selv spørgsmålene: Har vi den/de gudstjenester vi gerne vil have – når, der er dåb og ikke dåb? Stille os selv spørgsmålene om, hvorfor vi gør, som vi gør, når vi holder gudstjeneste. Spørge os selv om, vi er glade for/tilfredse med den måde vi gør tingene på? Spørge efter, hvorvidt det stemmer overens med den måde vi ønsker at være sammen om at holde gudstjeneste på? Spørge os selv om den måde vi holder gudstjeneste på, trænger til en ”oprydning”, en afklaring af, om vi som kirke imødekommer både den faste kirkegænger, den sjældne kirkegænger, dåbsforældre og dåbsfølge i den måde vi holder gudstjeneste på? Og endelig skal vi stille os selv det spørgsmål: Skal der være forskel på den tidlige og sene gudstjeneste og hvis ja, hvorfor så det og hvis nej, hvorfor så ikke?
Det sammen med mange andre ting vedrørende kirkens liv i Kregme sogn vil vi gerne diskutere med sognets beboere om søndag den søndag den 25.sept. kl.10.30, hvor vi holder ”Menighedsmøde” – en slags generalforsamling i kirken i Kregme sogn. Mødet indledes med en gudstjeneste i Kregme kirke og herefter vil byder vi på en sandwich og lidt at drikke.