Foredrag
Hvem er palæstinenserne
I Kregme Kirkes serie af foredrag under overskriften ”Konflikt og håb” stiller man denne gang spørgsmålet: Hvem er palæstinenserne ?
Det bliver Anne Hjul Lybke der holder foredraget i Konfirmandstuen i Kregme. Hun er teolog og i gang med interreligiøse islamstudier. Lybke er ansat i Folkekirkens Nødhjælp og har boet og rejst i Israel og Palæstina.
Sidste foredrag havde temaet ”Hvem er israelerne” og fokus flyttes nu til palæstinenserne.
Anne Hjul Lybke kommer ind på en række emner i løbet af foredraget. For eksempel: Er Palæstina et land, er det ét folk der bor i Gaza og på Vestbredden, hvordan er forholdet mellem muslimer og kristne blandt dem, hvordan lever de i dag og hvad er deres forhåbninger til fremtiden.
Foredragsholderen er Folkekirkens repræsentant i Kirkernes Verdensråds centralkomite og er bredt engageret i arbejdet for en retfærdig fred mellem israelere og palæstinensere.
Foredraget holdes i Konfirmandstuen, Frederikssundsvej 14, 3300 Frederiksværk tirsdag den 17. februar kl. 19.00.
Der er gratis adgang og alle er velkomne.
”Ind under præstekjolen”
Foredrag torsdag den 12. marts 2026 kl. 14.00 – 16.00
i Rytterskolen, Ølsted
Kirsten Schmidt er en af de stærke kvinder, hun har været præst på Orø i 32 år og gik i lilla læderjakke.
Kirsten har skrevet flere bøger.
Det er et humoristisk foredrag om mennesket bag præsten og de mange uforudsigelige situationer en moderigtig københavnerpige kan stå i, når hun bliver præst på en lille ø i Isefjorden.
Det er også en måde at være præst på.
Det koster kr. 50,00 for foredrag, kaffe og kage. Du betaler når du kommer, enten kontant eller MobilePay.
Tilmelding til Hanne, tlf. 47 74 95 84, mail: 1308hanne@gmail.com eller Ruth, tlf. 47 74 95 35, mail: rut-hpl@youmail.dk
Bemærk venligst at det er fastnetnumre, der kan IKKE sendes sms.
Hvis der er ledige pladser, kan de købes ved indgangen.
VERDENS BEDSTE NYHEDER
Konflikt i Mellemøsten, krig i Ukraine, borgerkrig i Sudan, fattigdom, sult og klimakrise.
Kataloget over verdens problemer er uendeligt
Er der virkelig håb og gode nyheder?
Ja, det uafhængige medie "Verdens Bedste Nyheder" har specialiseret sig i konstruktiv journalistik og kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer. De insisterer på, at verden er bedre end vi tror. I aftenens foredrag fortælles det hvorfor der også er grund til håb og optimisme.
Foredraget holdes af en medarbejder fra "Verdens Bedste Nyheder"
Foredrag i Konfirmandstuen onsdag den 18. marts 2026 kl 19:00
”Jettes historie – mit liv i frihed”
Foredrag med Jette Seidenschnur torsdag den 9. april kl. 14.00 – 16.00 i Rytterskolen, Ølsted
Jette Seidenschnur er selvstændig fotograf, og har også siddet i byrådet gennem flere år.
Hun har gennem mange år været medlem af Jehovas Vidner, men valgte at bryde med dem, da hendes børn skulle starte i skole.
Kom og hør den gribende fortælling om hendes tidligere liv, der var bundet op på et utal af regler og forbud, hvor hun forsøgte at leve som et rettroende vidne. Hør ydermere hvilke konsekvenser det har haft at forlade Jehovas Vidner.
Jette formår at fortælle sin historie på en fantastisk måde. Hun dømmer ikke de mennesker, hun har kendt gennem Jehovas Vidner, men fortæller blot hendes historie på en klog, humoristisk og livsbekræftende måde.
Det koster kr. 50,00 for foredrag, kaffe og kage. Du betaler når du kommer, enten kontant eller MobilePay.
Tilmelding til Hanne, tlf. 47 74 95 84, mail: 1308hanne@gmail.com eller
Ruth, tlf. 47 74 95 35, mail: rut-hpl@youmail.dk
Bemærk venligst at det er fastnetnumre, der kan IKKE sendes sms.
Hvis der er ledige pladser, kan de købes ved indgangen.
Kirkebilen kan benyttes til gudstjenester og andre arrangementer i Rytterskolen eller Konfirmandstuen af borger fra Ølsted og Kregme sogn. Ring til Taxa Nord på tlf. 48 48 48 48 og oplys konto nr. 101011 samt en kode der oplyses ved henvendelse til kirkernes personale.