Ind og udmeldelse af folkekirken

Bliv medlem af folkekirken

 

Når du bliver døbt i folkekirken, bliver du samtidig medlem af folkekirken. 

 

Hvis du ikke er blevet døbt, og du ønsker at melde dig ind i folkekirken, skal du henvende dig til den kirkebogsførende sognepræst eller kirkekontoret for at blive døbt. 

 

Det er muligt at blive medlem af folkekirken, hvis man er døbt i et andet kristent trossamfund. For mere information kontaktes den kirkebogsførende sognepræst.

 

Sognepræster og kirkekontor (åbnes på ny fane)

 

Personer, der er fyldt 15 år, skal give deres samtykke, inden de kan meldes ind i folkekirken. Både spædbørn, større børn og voksne kan blive døbt i folkekirken.

 

 

Udmeldelse af folkekirken

 

Ved udmeldelse af folkekirken skal man personligt rette henvendelse via mail eller telefon til den kirkebogsførende sognepræst eller kirkekontoret 

 

Udmeldelsen registreres i kirkebogen og den bliver automatisk registreret i CPR-registret, hvorefter man får tilsendt en ny fødsels- og dåbsattest hvorpå der står at man er meldt ud af folkekirken.

 

Det er ikke muligt at være medlem af folkekirken og et andet trossamfund på samme tid.

 

Læs mere om ind- og udmeldelse på borger.dk/medlemskab-af-folkekirken (åbnes på ny fane).