Tilmelding af konfirmander til 2027

 

Der er nu åbnet for tilmelding af unge i Kregme og Ølsted til konfirmationen i 2027. Der holdes igen i år to informationsmøder i kirkerne for de unge og forældrene.

Møderne holdes i forbindelse med gudstjenester.

 

Orienteringsmødet i Ølsted Kirke er holdt. I Kregme Kirke er det søndag den 6. september kl. 10.30 hvor der er gudstjeneste og efterfølgende orienteringsmøde for de kommende konfirmander og deres forældre.

 

Præsten vil her orientere om undervisningen og den planlagte konfirmationsdag i 2027.

Indskrivning skal ske digitalt herunder. Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke ved brug af NemID.

 

Konfirmationsforberedelse her i kirkerne er for de børn, der bor i enten Ølsted eller Kregme sogne og som begynder i 8. klasse til august 2026.

 

Konfirmationer vil blive holdt i Kregme Kirke den 24. april 2027 og i Ølsted Kirke Kristi Himmelfartsdag d. 6. maj 2027.

 

Tilmeld dig her

 

 

 

Kirkekaffe

 

Hver søndag efter gudstjenesten i Ølsted er der Kirkekaffe i våbenhuset. Menighedsrådet er Kaffeværter på skift og det er ganske uforpligtende. Du får en kop kaffe, en småkage og snak med kirkepersonalet og/eller de andre kirkegængere. Det er en hyggelig start på søndagen.

 

 

Kalkning udsat

Ølsted Kirke

Ølsted Kirke trænger til at blive kalket indvendig og kalkmalerierne skal friskes op. Det tager omkring 3 måneder og kirken var planlagt lukket fra begyndelsen af september i år til omkring 1. december.

 

Det arbejde er udsat og Ølsted Kirke er derfor åben for gudstjenester og kirkelige handlinger resten af 2026.

 

Lukkeperiode bliver i stedet fra 4. januar til slutningen af april 2027.

 

 

Café

 

Der er onsdagscafé i Ølsted. I Rytterskolen er alle velkommen fra kl. 10:00 til 12:00, hvor der er hyggeligt samvær, kortspil, strikning, sang eller bare andre at tale med.

Du skal ikke være medlem af noget som helst og det koster ikke noget. Ølsted kirke står som arrangør.

 

Skal du have kaffe og kage koster det en tier.

Første gang efter sommerferien er 12. auguster onsdagsk

 

 

Babysalmesang

 

Der er igen babysalmesang i både Ølsted og Kregme kirker. I Ølsted Kirke er det hver torsdag kl. 13:30, første gang efter sommerferien 13. august.

I Kregme Kirke er der så mange deltagere, at der er oprettet to hold. Det er onsdage  kl. 09:30 og kl. 11:15, første gang efter sommerferien 19. august og de næste 10 uger.

 

Babysalmesang er for børn mellem 2 og 11 måneder og deres forældre eller bedsteforældre.

Leder af babysalmesang er Anne-Mette Riis

Der er gratis at deltage.

Tilmelding til smil@riis.mail.dk eller alkc@km.dk

 

 

Stjernestunder

 

Også kendt som Familiegudstjenester starter op igen i Ølsted Kirke. Det bliver den 1. september, 6. oktober og 3. november, så er der juleferie indtil februar.

 

Stjernestunder er en kort, børnevenlig gudstjeneste på ca. ½ time. Bagefter spiser vi pasta og kødsovs i Rytterskolen. Det hele er gratis, der er ingen tilmelding, ingen indkøb eller opvask, men hyggeligt samvær.

Alle er velkommen.igen

 

 

Rytterskolen - Foredrag

 

Vores foredrag foregår i Rytterskolen, Hovedgaden 14 kl. 14.00-16.00. Det koster kr. 50,00 at deltage, betaling sker ved indgangen kontant eller MobilePay.

Du skal tilmelde dig, da vi har begrænsede pladser.

Kontakt Ruth på tlf. 47 74 95 35, mail:rut-hpl@yuomail.dk eller Hanne på tlf. 30 30 16 69 (OBS Nyt tlf. nummer) mail: 1308hanne@gmail.com Bemærk venligst at det er fastnetnumre, der kan ikke sendes sms.

Skulle du blive forhindret, så meld venligst afbud, så kan en anden få din plads. Hvis der er ledige pladser, sælges de ved indgangen.

 

 

 

MR Møde Kregme tirsdag 11.august 2026, kl.19:00, se dagsorden her

 

 

 

MR Møde Ølsted torsdag 20.august 2026, kl.19:00 

 

 

 

Ny organist ansat

 

Der er ansat ny organist til Kregme og Ølsted kirker.

Det er Gozel Madsen, der kommer fra en stilling som organist ved et par sogne i Hadsund i Nordjylland. Hun er en erfaren organist og korleder, der af familiære grund har valgt at flytte til Sjælland.

 

Gozel Madsen er uddannet i kirkemusik og har blandt andet en bachelor i musikvidenskab fra Aarhus Universitet samt konservatorieuddannelse i klaver og teori.

 

Gozel Madsen har været korleder i Hadsund og arbejdet med kor for både børn og voksne i mere end 20 år.

 

Hun begynder sit nye job i Kregme og Ølsted den 15. september 2026.

   Kalender

   Informationer